Mine høns har brug for skaller til deres skaller - sådan er verden så finurlig. Så en påskedag hvor frokosten alligevel skulle lægge sig tilrette i maven, gik vi en tur på stranden ved Nordsminde. Et herligt lille sted, særligt når fiskeboden har åbent - men vi kom desværre en dag for tidligt. Pyt pyt. Så gik den vilde muslingeskallejagt. Der var rigeligt, vi fandt blåmuslinger, knivmuslinger, hjertemuslinger og diverse små sneglehuse. Så får vi at se hvilke de kære høns bedst kan lide.
Men vi fandt også rigtig mange med selve muslingen i. De danske strande er fyldt med blåmuslinger. Du skal bare være opmærksom på at vandet er rent og uden alger. Derfor er vinter og forår gode perioder. Der er noget særligt rart ved at hente sin råvare hjem selv - om det er havens skvalderkål, eller strandens blåmuslinger.
Nu er det jo ingen hemmelighed at jeg holder forfærdelig meget af Danmarks bedste kogekone -
Camilla Plum, min yndlingsbog for tiden (har været det længe) er "mors mad", så den greb jeg, og gjorde næsten som hun sagde.
Rens muslingerne grundigt, du skal sikre dig at de alle er lukkede. De muslinger der er lidt åbne, banker du godt i køkkenbordet - så skal de lukke sig hurtigt. Hvis de gør det, er de fine, det er faktisk ret nemt at se forskel. Vask dem også grundigt udenpå. Mine havde nogle små hvide muslinger udenpå, dem fjernede jeg med en lille skarp kniv.
Dertil brugte jeg: 2 gulerødder, 1 persillerod, 1 fint hakket løg og 3 fint hakkede fed hvidløg.
Persilleroden og gulerødderne snittede jeg i fine strimler med en kartoffelskrælder. Løg og hvidløg blev svitset klare, og resten røg gryden sammen med 2 dl bouillion og 2 spsk æbleedike. Fru Plum brugte cider/æblemost, men det havde jeg ikke. Det blev rigtig godt alligevel.
Og så muslingerne i - ryst godt, 2 min, ikke mere så bliver de tørre, de skal bare lige åbne sig. Muslingerne af - fonden sies for det meste sand. (købte linemuslinger har ikke sand i sig, de sidder på lange liner og kommer ikke i nærheden af sandbunden, så der har du ikke de udfordringer), fonden koges ind og fløde/soýafløde tilsættes. Så kommer muslingerne tilbage i gryden, gryden svinges rundt, og serveres straks med godt brød og i fine gamle dybe tallerkener - mums.
Apropos muslinger:
Da man byggede Øresundsbroen var man bekymret over hvilke konsekvenser det ville have for øko-systemet, med enorme betonpiller placeret ned igennem så stort et sund. Det gav mange økologer og havbiologer grå hår i hovedet. Det er rigtig godt at have kompetente fagfolk, til at holde os beslutningstagere i ørerne, men ingen er ufejlbarlige. I dette tilfælde skete der det, hvilket man slet slet ikke havde forudset, at der satte sig tonsvis af muslinger på bropillerne, og de rensede vandet. Muslingerne og bropillerne virker som et stort filter i Øresund - det har gjort at vandkvaliteten nu er meget bedre. Herlig lille fortælling - synes du ikke?
