En blog om mit liv i haven og køkkenet - En blog med udgangspunkt i glutenfri, mælkefri og sprøjtefri tilgang.
Viser opslag med etiketten tilbehør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tilbehør. Vis alle opslag
lørdag den 22. februar 2014
Rosenkål med skalotteløg - River Cottage
River Cottage har udgivet en grøntsagskogebog som er virkelig inspirerende. Denne lille lækre tilbehørsret gør faktisk rosenkål endnu bedre.
Brug en god håndfuld rosenkål og 1-2 skalotteløg per person.
Fjern de grimme ydre blade fra rosenkålene og skær både løg og rosenkål i halve eller i både alt efter størrelsen.
Vend løg og rosenkål i lidt olie, bages ved 200* i 15 min.
Serveres til kød, fisk eller til en linseburger som jeg har gjort her.
fredag den 19. juli 2013
Vandmelonsalat I
Sommeren er over os. Salaternes tid er kommet. Jeg elsker salat, og har diverse opskriftsbøger fra Meyer til Simonsen og de to suveræne damer. Det giver inspiration, men mest elsker jeg bare selv at finde på - og håber du vil gøre det samme.
Denne her er enkel og inspireret af den arabiske del vores skønne klode. Og så er den lavet på rester. Rester af melon, rester af feta og resten af persillen fra haven.
Du tager:
1 stk passende vandmelon uden kerne
1 bundt persille
en blok feta
salt
peber
en slat olivenolie
Skær melon og feta i mindre tern, hak persille groft, kom et skvat olivenolie, salt og peber over.
Lad stå en 5-10 min og spis som forret eller som tilbehør til en god pølse eller lidt kylling på grillen.
Ja ja, jeg ved det! Dette billede har ikke så meget har det ikke med min salat at gøre, men persillen står ved siden af min dild - og så var det en lejlighed til at vise min skønne urtehave - vild og skøn og med lidt af hvert...
Hvert år smider dansker rigtig meget mad ud. Mad som vi kunne have spist, om vi havde tænkt os om, vidste hvad vi skulle gøre ved resterne og ved at planlægge vores indkøb. Denne her salat er en alle tiders restesalat.
Du kan læse mere om Stop Spild af Mad bevægelsen her, og du kan tjekke vores facebookgruppe for flere gode opskrifter, råd og debatter.
lørdag den 10. november 2012
Karrysalat
Sådan en god sildemad med en gang god karrysalat - det er nu ikke at foragte.
Ingredienser
1dl god mayo, hjemmerørt eller brug en god købt.
1 lille spsk god karrypulver
1 æg, fint hakket
½ fint hakket løg
½ fint hakket æble Ingrid Marie eller Cox Orange
3 skiver asier
salt, peber
Sådan:
Rør mayo'en med karry, karry er nemmere at få til at smage af noget, hvis du fedtopløser den først. Bland ægget, løg og æble- syrligt æble bedst.
Hak 3 skiver syltede asier i, smag til med salt og peber og lad stå og træk i en time og gerne til næste dag.
Brug en god sild, som er modnet gammeldags og ikke kemisk. Der er en årsag til at de gammel modnede er noget dyre.
Tør silden af i et stykke køkkenrulle, arrangere med sennep og/eller fedt under og kom godt med karrysalt på.
Tips
Lækkert - ps den er faktisk næsten endnu bedre næste dag - så lad den bare stå, eller lav rigeligt.
Synes du at der er for meget mayo, så rør evt lidt creme fraise eller lidt ymer i.
OBS
Gammeldags modnede sild, er salt sild, altså en almindelig høstsild, fanget i høsten og lagt i en tønde med salt. Ikke andet. Det gør at sildene modnes over tid, og bliver til salt sild. Dem udvander man så, og laver en marinade alt efter hvilken smag man ønsker.
Det tage tid, og tid og kvalitet hænger ofte sammen.
De "kemisk" modnede sild, er sild som ikke er modnede, men præperet med kemi. De er derfor også billige, og smager på ingen måde som de andre.
Hvis du er rigtig sild-vild, så kan du selv lave din marinade og starte fra starten med saltsildene.
mandag den 6. august 2012
Risotto med kantareller
Så er kantarel sæsonen i gang, og en god ting at bruge både kantareller og rørhatte til er risotto. Risotto kan ofte bliver ret fed, det kan du undgå ved at droppe parmesanost, og kun lave den på bouillon. Den bliver knap som fyldig, men fungere rigtig godt til fisk.
ingredienser:
dl risottoris
1 spsk olie
20 g bacon til at smelte af
200-100 g kantareller
1L bouillon
grøntsager:
150 g hestebønner
squash
romainesalat
Jeg gjorde følgende:
Lavede en grøntsagsbouillon af Herbamare, som er en skøn fast bouillon, uden tilsætningsstoffer og salt.
ingredienser:
dl risottoris
1 spsk olie
20 g bacon til at smelte af
200-100 g kantareller
1L bouillon
grøntsager:
150 g hestebønner
squash
romainesalat
Jeg gjorde følgende:
Lavede en grøntsagsbouillon af Herbamare, som er en skøn fast bouillon, uden tilsætningsstoffer og salt.
Svitsede lidt bacon for at få lidt smag, dernæst svitse kantareller, tag ½ delen svampene op til pynt
2 fed hvidløg og to løg svitset blanke i olien, risene blev vendt i.
og langsomt spædes bouillonen til.
Tilsæt væden ind til risene er bløde, lækre og al'dente, det vil sige med lidt bid i midten.
Kom først bønnerne med og dernæst squash.
fredag den 20. juli 2012
Smørstegte hestebønner - valsebønner
Jeg har rigtig mange hestebønner i haven, og nu er de ved at være så store, at selve bønnen kan spise. De skal være af en vis størrelse, ellers er de bitter sure.
Jeg stegte 1 frisk hvidløg og et løg blankt i lidt olie,vente bønner i og stegte ved svag varme i 2 min, vente en klat smør i og vola - så er der superlækre hestebønner...
mandag den 16. juli 2012
Remulade
Jeg har lovet en netkammerat at fixe en remulade opskrift - og jeg har prøvet mig lidt frem. Her kommer en som rykker lidt. Den smager godt og kraftigt. Han fisker og fisker blandt andet geder - og det skulle give verdens bedste fiskefrikadeller. Nu kommer her en remulade - eller måske rettere en remuladesovs - så må han denne gang selv stå for fiskefrikadellerne.
Få fat i en god pickles,enten en som du får lavet senere på sommeren, eller køb en god økologisk en af slagsen. Denne her er god.
Kom 2 spiseskefulde i en skål, sammen med 1 stor spiseskefuld god dijonsennep og en stor spiseskefuld god majonæse, hak en halv agurk og et hård kogt æg fint.
Hak også et løg fint, det løg jeg havde meget meget frisk og meget løg'et så jeg dryssede lidt salt over og lod løgtern trække i ½ times tid inden jeg rørte det i blandingen.
Så er der remulade. Nemt enkelt og smager fantastisk.
tirsdag den 22. maj 2012
Bagte rødløg
Bagte løg smager fantastisk til både fisk og en god bøf - og er rigtigt nemt at lave. Du skal tage et godt rødløg og tage de yderst lag af, skær toppen af og lige lidt af bunden så de kan stå godt. Skæret kryds foroven og salt toppen godt, så saltet kan trække noget af væden fra. Vent 10-20 min, tør løget godt, og kom olie på top og bund.
Sæt dem i et ildfast fad, i ovnen på ca 130 grader til de er smørmøre, det tager nok et par timer. Server til en god bøf eller lidt torsk eller sej.
Cremede bløde løg, hvor den eneste anke man har, var at man kun fik lavet én per mand.
onsdag den 11. april 2012
Broccolitærte med bund af kartofler
Ingredienser:
1 fint snittede løg
2 fed fint snittede hvidløg
5 mellemstore kartofler
2 store kogte buketter broccoli
1 pakke skinke strimler - kan bestemt godt undværes
2 store eller 3 små æg
1 dl mælk
salt og frisk kværnet peber
Jeg gjorde:
svitsede løg og hvidløg og vendte kartoflerne rundt i løgblandingen så de blev blanke.
Kartoflerne lægges i bunden af et smurt tærtefad.
Æggene piskes med mælk, salt og peber og broccolien vendes i, fordeles på kartoffelbunden.
skinkestrimler fordeles på bunden og toppes med lidt god ost. Jeg brugte reven ost, men hvis jeg havde en god frisk gedeost, eller noget feta, så ville jeg vælge det en anden gang.
Og vola - et stykke sundt tærte med godt med grønt.
Tips:
Den blev faktisk bedre en dag efter. Så det er en alletiders ting til madpakken.
Etiketter:
glutenfri,
grøntsager,
tilbehør
fredag den 9. december 2011
Bearnaise - en lækker luftig sag
Bearnaise er skønt, og særligt når den er luftig, syrlig og serveres til et godt stykke oksekød. Denne gang lykkes det rigtig godt.
Tag æggene ud i god tid, det er med en bearnaise som med en majo at tingene skal have samme temperatur.
Jeg gjorde:
en essens af
1 større skalotteløg
3/4 dl vand
3/4 dl æbleeddike
1 spsk tørrede estragon
gives et opkøg, køler af og sies
250 g god øko smør klares i en lille gryde
3 æggeblommer piskes godt med lidt salt, pisk til de er super luftige, jeg tror at det gjorde hele forskellen. Her putter du endnu en lille spsk tørret estragon
Sættes over lavt blus, eller vandbad. Jeg kan ikke styre et vandbad, det går galt hver gang, så jeg er stoppet og bruger i stedet mit ynglingsblus på mit gamle AGV komfur. Et godt gammelt elforbrugende, men dybt sikkert.
Mens du har det på blusset, pisker du som en gal, når det tykner lidt begynder du langsomt at hælde lune klarede smør i. Det er en god idé at flytte gryden frem og tilbage på blusset mens du pisker og hælder det klarede smør i.
Server til godt kød og en god salat efter årstiden. Jeg lavede en god rustik rødbedesalat som et modspil til den fede sovs.
onsdag den 7. december 2011
Ræverød rå rødbedesalat
ingredienser:
1 stor rødbede eller flere små
2 gulerødder
½ dl solbær eddike
salt
peber
æblegelé for sødmens skyld, du kan også bruge lidt honning eller lidt god saft
Jeg havde én kæmpe stor rødbede fra øko-manden på Torvet, skrællede den, og skar den i fine strimler, og gulerødder i tynde skiver, blandes med solbæreddiken, æblegelén, salt og peber, trækker så længe det er muligt.
tirsdag den 22. november 2011
Rødkålsalat - simpel med appelsin og solbæreddike
Rådkålsalat hører vinteren til, og så kan den ændres til et utal af muligheder. Til vores Mortens and var den blot plain og simpel.Rådkålssalaten ses her i baggrunden
Vi gjorde:
snit et ½ rødkålkål meget fint
2 spsk solbæreddike (jeg har fået noget Meyers i fødselsdagsgave - skønt) anden god eddike kan også bruges - alt efter hvilken mad salaten skal spise til.
skallen og saften af 1 øko appelsin
1 tsk god kraftig smagende honning
salt og peber
lad det trække i en 3-4 timer, eller så lang tid du kan.
God appetit.
onsdag den 14. september 2011
Bagte Hokkaido med løg og rosmarin
Så er sensommeren/start efterår over os. Og med den kommer græskarene. Græskar kan være en noget fad oplevelse, og jeg har forsøgt mig frem med forskellige opskrifter. Denne her blev rigtig god, og passede godt til den Osso Buko som jeg også lavede.
ingredienser
½ hokkaido græskar
1 fast æble
2 store rødløg
2 fed hvidløg
2 store kviste rosmarin
3 blade salvie
stor slat olivenolie
skvæt ouster-sauce
salt og peber
Skrald græskaret og hul det ud.
Skær Hokkaido,æblet, løg og hvidløg i smalle både
fordel i et ovnfast fad og hæld olivenolie, oustersauce, urter og salt og peber på.
Bland det hele sammen.
Bag det i ca 1 time ved ca 175*
Etiketter:
græskar,
hokkaido,
opskrifter,
tilbehør,
æble
Cremede dampede porre
Dampede porre er meget børnevenligt, både at lave og spise. Nemt og lækkert tilbehør. Denne dag fik jeg besøg af underboens datter, Nana. Nana er lige fyldt 3 år, og kommer tit op og hjælper mig i køkkenet. Nana er også super god til blomster, jeg ved egentlig ikke om man kan sige at børn på 3 kan have grønne fingre - hvis man kan. Så har Nana det.
Vi gjorde:
Jeg vaskede 10 porre ved at lægge et snit fra det hvide, helt ned mod det grønne. Når du vasker evt. jord og sand ud, skal porren holdes ned ad, så vand og sand ikke løber ind i porren.
Nana skar porren i passende stykker. Det er gør ikke noget at de ikke er ens størrelse. Når børn skal være med i køkkenet skal knivene stadig være skarpe. Der er flest ulykker med uskarpe. Du overtager blot til sidst når der ikke er meget at holde i.
Nana puttede stumperner i min lille kasserolle, og jeg hældte lidt rapsolie og salt ved. Det samme med ½ dl vand.
Vi kogte dem ½ min under låg, og der næst kogte vandet væk ved høj varme. På den måde bliver porrene cremede og lækre.
Vi serverede porrene til hjemmelavede fiskefingre og grøntsagspomfrits.
Etiketter:
børnevenligt,
opskrifter,
porre,
tilbehør
onsdag den 17. august 2011
ratatouille - den simple
Ratatouille kan i sit væld af grøntsager være helt fantastisk, men rammer man bare lidt ved siden af med tilberedningen- hæsligt.
Til vores aftensmad tog jeg
2 store løg
2 fed hvidløg
5 gode solmodne tomater
2 mindre squash
rosmarin, salvie og oregano
svits løg og hvidløg til de bliver klar i noget god olie.
Skær tomaterne i gode store bidder og squash'ene i mindre og svits med.
Server til lidt fisk eller kød.
Så har du fået dine 6 grøntsager om dagen. Det er aldrig nogen skade til.
Du kan også sagtens lave en mere nordisk en, hvor du svitser noget selleri i også.
Abonner på:
Opslag (Atom)