En blog om mit liv i haven og køkkenet - En blog med udgangspunkt i glutenfri, mælkefri og sprøjtefri tilgang.
torsdag den 20. oktober 2011
Æblepie - the american way
Denne tid er æbletid, og jeg har tidligere på bloggen fortalt om min hemmelige æblehave, og jeg var der igår. Og hentede Belle de Boskop, Bodil Nedergaard, de få Ingrid Marie der var og noget som måske hedder Kongeæblet. For en del år siden fik jeg en amerikansk æblekogebog, og den har egentlig stået nederst på hylderne og ikke rigtig fået sin plads i mit køkken. Nu har min søde kæreste givet mine kogebøger ny plads, han har rumsteret og rykket rundt og nu har alle sin plads, sin ordentlige plads. Og der kom æblekogebogen frem.
Det gjorde at jeg lave en klassisk amerikansk pie, en mørdej som ikke er sød, og med æbler ovenpå. Den var virkelig delikat.
Sådan gjorde jeg:
425 gram hvedemel
1 tsk salt
225 g smør
1 æg
en god slat mælk (Soyamælk duer ganske fint her også)
Smulrede smørret i mel og salt, dernæst ægget og tilsidst mælken. Det skal samles hurtigt med ægget og mælken, og ikke æltes. Jeg lagde piedejen køligt i en time,
rullede den tyndt ud. Jeg havde snittet en række forskellige æbler i fine både og havde vent dem med moskovadosukker og nogle vaniljekorn. Det gav en let sirup. Æblerne lagde jeg taglagte og dryppede siruppen over bagte ved 220 grader i 10 minutter, skruede ned og bagte videre i 20 min.
Dejen blev sprød og lækker, og selvom jeg havde regnet med at der var en rest til senere blev alt spist.... Den var ikke ovenud sød, og det var nok det som gjorde den så delikat.
Tips:
Æblekogebogen skriver at svinefedt vil gøre den endnu mere sprød. Det har jeg ikke prøvet.
Bogen er af Chrisopher Idon og hedder på dansk: "ÆBLER - mad med havens frugt"
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor ser den flot og indbydende ud - kan godt forstå din plan med en rest til senere ikke holdte.
SvarSletSvinefedt...? - det synes jeg bare ikke lyder lækkert, men ok....hvem ved? :o)
Uhhhm, det ser lækkert ud! Æbletiden er skøn. Der er så meget man kan bruge dem til. Og, har man en hemmelig æblehave kan man jo også bare smutte forbi og bide i et sprødt og saftigt æble ;-)
SvarSletM.h.t. georginer fra frø så var det egentlig ikke noget problem for mig, at jeg ikke vidste, hvilke planter der kom ud af det. Det havde jeg taget med i mine beregninger og syntes egentlig bare, at det var spændende at se :-). I år (2011) er de i øvrigt kommet flot igen.
Bedste havehilsner
Birgitte/ Landliggeren
til Helle, jeg har læst flere gamle opskrifter i mine genbrugs-kogebøger som er med svinefedt, jeg skal nok forsøge og give en melding tilbage, og Birgitte, jeg kan godt se hvad du mener, jeg havde 3 slags frø i forskellige højder og kom vist til at blande dem... Og du har så ganske ret at det skønne ved geoginer er overfloden og mangfoldigheden - vidunderligt!
SvarSlet