søndag den 23. september 2012

Syltede asier

Syltede asier hører efteråret til. De er til at få fat i ved grønthandlen, ved vejen eller her i Aarhus på vores alle sammens Torvet - jeg fik mine ved Samsø-manden.



Det er slet ikke svært at lave syltede asier,måske højst lidt besværligt og planlægning skal der til - for det tager et døgn.

Skræl asierne og lav samtidig en salt lage af 1:1 1 L vand til 100 g salt. Jeg lavede af 4 L vand.

Udhul og læg i et stort fad, hæld lagen over og stil køligt natten over.

Næste dag koger du en lage af følgende:
3 L eddike
1½-2 kilo sukker
1 brev Tawana syltekrydderier, findes på hylderne sammen med resten af syltetingene
1 dildskærm

Når den er kogt op i ca 5 min kommes 500 g skalotteløg i,sluk for lagen.

Skær asierne op i mundrette stykker og prop dem godt ned i glasset. Jeg havde 10 kg asier, det er nok lidt voldsomt for en nybegynder, men jeg elsker asier og det er altså ret træls at løbe tør midt om vinteren for modsat syltede rødbeder er det ikke muligt at efter-sylte.


Jeg fik 18 glas i forskellige størrelser,  og 3 store henkogninsglas - så er der også lidt til en værtindegave.
God fornøjelse - syltning er pre-moderne zen.


Og ja - du har set ganske rigtig, jeg holder mig til Tørsleffs den grønne syltebog - og som der står på forsiden - Husmoder Service - det går man ikke galt i byen med. Den er sikker - hver gang. Min har jeg fået for længe siden af min mor. Det er sådan nogle bøger som egentlig bør gå i arv med håndskreve notater.

1 kommentar:

  1. Heh,
    Jeg har arvet min Grønne Syltebog af min far, der havde den fra sin mor. Dejligt når man har de marginale noter (familieopskrifterne) med også, så ved man hvilke variationer man bedst kan lide (i tilfældet asier er det noget med at vi hellere vil have dem lidt surere og derfor bruger mindre sukker end opskriften i bogen kræver).

    SvarSlet