torsdag den 11. august 2011

Mirabellegelé og mirabellesaft


Jeg er så heldig, at i nærheden af hvor jeg bor, er der i år en mængde gode og velsmagende mirabeller. Skønne mørke røde nogle, som er gode til grød og til saft og til gelé. For de er faktisk ikke helt modne - så det er nu der skulle laves mirabellegelé. En smuk ting, som kan bruges til en brasseret steg eller en god bød med vintergrønt. Det er en måde at gemme sensommeren på, at putte den i små glas og gemme til en mørk, våd og kold efterårsaften.


Vi plukkede så mange bær som der kunne være i min gryde. Kogte det op, og lod det dryppe af til saft.
Smagte saften til med sukker, det er bedst at du smager dig frem. Jeg brugte 2½ kg sukker til 3 L saft.
Resten af mirabellerne lod jeg dryppe af til næste dag. Det blev til en kraftig smagende og smuk saft som jeg kogte godt igennem med sukker. Lavede geléprøven, som er at tage en kold tallerken og putte lidt af saften i køleskabet. Og kan du trække spor på tallerken, så er den kogt nok. Hæld på glas og vent med at binde til/sætte låg på, før geléen er kølet af. Sæt den på hylden, i spisekammeret, i køleskabet og vent til en kold november hvor du har langtidsbrasseret en god bov, og server så lidt gemt sensommer.

5 kommentarer:

  1. Hvor ser det også indbydende og smukt ud i farven - desværre ingen Mirabeller i miles omkreds her ??

    SvarSlet
  2. Er det allerede nu? Sikke tiden går, jeg må ud i skellet og lede efter mirabeller, tak for det inspirerende indlæg!

    Didde

    SvarSlet
  3. Helle - hmm - hvor er det synd for dig! Det er så livgivende, både at plukke og lave, og så herligt uortodoks - man sanker bare. Jeg har et fif fra Claus Meyers Almanak - kig efter mirabellerne om foråret - helt tidligt. De er nemlig de første som blomstre i hegn og hæk, og så er det om at markere det på,- GPS'en (endelig noget nyttigt at bruge det der elektronik på)...
    Didde - tak, det er nemlig lige nu. Tror ikke at "mine" holder ugen ud.

    SvarSlet
  4. Hej kommer du vand ved dine mirabeller når du koger til saft og gele, er så heldig at have et helt hegn med mirabeller, som vi plantede for år tilbage og det du har lavet ser virkelig lækkert ud

    SvarSlet
  5. Slet ingen atamon i geleen du gemmer til vinter?

    SvarSlet