Viser opslag med etiketten sunde fødevare. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sunde fødevare. Vis alle opslag

fredag den 7. september 2012

Foodfestival - Tangkrogen i Aarhus






Jeg var på Foodfestival i går på Tangkrogen i Aarhus. Et stort fødevare og råvaremesse. Det var virkeligt godt skruet sammen, og et rigtig godt besøg hver.
Det koster 50 kr hvis du køber hjemmefra og printer derhjemme. Tag cyklen eller bussen, og nyd alle de mange danske dråber i form af en mængde micro bryggerier, eller få som jeg 3 super lækre jomfruhummerhaler med hjemmerørt dild-mayo,eller gør som nedenunder -klap en øko-gormetgris. Lækker, venlig og med en ryg fyldt med svinebørster...

Læse mere her på Stiftens anmeldelse. Eller på Foodfestivalens egen hjemmeside.


søndag den 10. juni 2012

Kylling med krydderurtepasta


Har du en god kylling? sådan en som har vokset godt, og giver god føde i maven? Og har du krydderurter i din have, altan eller potter? så har du en mulighed for en nem og god aftensmad.

Kom godt med urter i din morter sammen med salt og peberkorn, mas det hele grundigt til en grøn masse, kom lidt god olie i og bland massen rundt. Træk med fingeren rundt under kyllingeskindet, og kom pastaen godt rundt.
På den måde kommer smagen godt ind i kødet, og skindet bliver skønt sprødt - med masser af krydderurtesmag.


Læg små kartofler, løg i både, en aubergine, og andre gode grøntsager i bunden, kom kyllingen oven på og steg den ved 180 grader i 50 min. Servere med en god grøn salat.



Mums.


tirsdag den 22. maj 2012

Bagte rødløg


Bagte løg smager fantastisk til både fisk og en god bøf - og er rigtigt nemt at lave. Du skal tage et godt rødløg og tage de yderst lag af, skær toppen af og lige lidt af bunden så de kan stå godt. Skæret kryds foroven og salt toppen godt, så saltet kan trække noget af væden fra. Vent 10-20 min, tør løget godt, og kom olie på top og bund.
Sæt dem i et ildfast fad, i ovnen på ca 130 grader til de er smørmøre, det tager nok et par timer. Server til en god bøf eller lidt torsk eller sej.


Cremede bløde løg, hvor den eneste anke man har, var at man kun fik lavet én per mand.

mandag den 30. april 2012

Skvalderkål er der nok af i min have, masser. Og hønsene spiser ikke nok af det synes jeg. Derfor er det ret rart at finde på opskrifter hvor skvalderkål indgår som det grønne element... Det sidste skud på stammen er Pyt-i-pande med selleri og skvalderkål. Til 2 personer Jeg gjorde 4 store kartofler skåret i meget små tern 2 store/mellem store løg i små tern 1/4 selleri i små tern Det hele svites møre. 150 g hakket oksekød brunes i små klumper midt på panden og vendes rundt med resten. På en anden pande steges 2 spejlæg. 2 store håndfulde skvalderkål hakkes fint og vendes ned i pytten til sidst - som spinat. Serves med et spejlæg ovenpå. Mums

mandag den 16. april 2012

Forårssalat med skvalderkål


Sådan en smuk og dejlig forårsdag kræver en god salat til frokost. Jeg havde en rest kogte linser&ris fra aftensmaden. De blev pebbet op med frugt og grønt og endte som en lækker frokostsalat - og med skvalderkål fra "urte"bedet...

Jeg gjorde:

en rest linse&ris (eller en dåse bønner af en art)
2 snack peber
en stump æble - giver udover dressingen en god syre til en salat
en stump agurk
1 lille rødløg
5 små cherry tomater, fordi det var dem jeg havde
en (over)moden advokado
2 store gode håndfulde skyllet skvalderkål

Alt snittes fint, og blandes med ris&linser/bønner.




Dressing:
2 spsk sennep
lidt god mayo
2 spsk god eddike æblecider, eller din egen gode krydreeddike
1 tsk honning

piskes sammen - jeg bruger gerne et næsten tomt dijon Maille glas, så får jeg også det sidste med. Så ryster jeg det godt sammen, og så 1 dl olie i efterfølgende og ryster det godt.

Salaten anrettes i et par pæne tallerkner, dressingen over, salt og frisk kværnet peber på mums.
Gemalen ønskede lidt kød til, og noget brød, så han fik et par skiver svinefilet fra dagen før.


Og æg ville også have været godt, men jeg havde ikke nok, da jeg gemmer til kagebord som jeg skal lave om ikke så længe. Sådan er livet når man ikke længere blot køber æg, men må venter på disse her kan tage sig sammen:

søndag den 8. januar 2012

Rawfood - sundere konfektkugler med dadler og mandler


Jeg har fået alt for meget raffineret sukker, og alt for meget gluten det sidste stykket tid. Julen har virkelig været sådan spise-hyggelig i år. Og det duer ikke inde i min krop, jeg mister overblikket, bliver meget lettere sur, blodsukkeret raser op og ned og i det hele taget er gluten, mælk og sukker ingen god kobling herinde hos mig.

Men som alle andre, kan jeg godt lide lidt sødt en gang i mellem. Med inspiration fra "sundere sødt" som jeg fik i fødselsdagsgave fra Fenja lavede jeg disse konfektkugler, og de faldt i MEGET god jord. Prøv dem. Der er stadig frugtsukker i, men nødderne gør det ok. Og når der er en 3 stykker til hver, så går det nok.

Jeg gjorde:
100 g dadler
50 g mandler
1 stor spsk kakaopulver
1 lille tsk lakridssirup
2 spsk kokos + til at rulle i
1-2 spsk hørfrø olie

Blend mandlerne fint. Hak dadlerne til en masse sammen med mandlerne, blend kokos med. Jeg har kun en stavblender og en kaffemølle, det går, men en minihakker vil her være at foretrække!
Rør kakao i. Del massen i 2 og rør lakridssiruppen i den ene del.


Rul dem kun med kakao i med kokos, rul de andre med kakao pulver. Spis med det samme eller stil koldt til de skal spises.

Tips:
Jeg lavede en ny gang, og erstattede nogle af dadlerne med tørrede abrikoser, og nogle af mandlerne med andre nødder. Det fungere fint.
Jeg puttede også lidt cayennepeber i, det er godt for kroppen med krydderier, prøv også med ingefær. Ingefær er meget godt for fordøjelsen.

fredag den 9. september 2011

Gryde-brød


En god ven af mig havde set morgen-TV, og her var der en som bagte brød i en gryde. Det skulle give en konsistens af sten-ovn. Hun havde prøvet det, og det var godt! Så det måtte jeg også.

Jeg lavede en lind dej, lod den stå i spisekammeret til næste dag, og æltede forsigtig mere mel i, så den kunne holde formen i skålen. Dernæst skal det hæve 2 timer.

En ½ time før sætter du din sten/stege-gryde ind i oven på 250* med låg. Jeg har for nogle år siden fået en smuk Le Cruset hjertegryde af gemalen, og den var fremravende. Smuk og - brødet blev - ta ta hjerteformet.


Du tager den meget varme gryde ud, tager låget af, lemper dejen forsigtigt ned i den varme gryde. Sæt låg på igen, og gryde ind i ovnen. Bag ½ time stadig ved 250*, tag låget af og giv den et kvarter. Mums hvor lækkert.

Eneste udfordring er, at du skal huske at lave en god dej, af ordentlig mel dagen før. Jeg bruger gerne surdej, da det er alt andet lige sundere end gær.