En blog om mit liv i haven og køkkenet - En blog med udgangspunkt i glutenfri, mælkefri og sprøjtefri tilgang.
onsdag den 4. april 2012
Vaffler - på bålet og uden mælk og gluten
Jeg havde tante-dag i mandags. En dag fyldt med gode historier og nærvær. Det betød en eftermiddag i haven med høns og bål - og vafler på bålet. Nøj de blev gode, og hvor VAR det hyggeligt...
Jeg gjorde:
en rest grød fra morgenmaden
3 æg fra hønsegården hvider og blomme delt
lidt soyamælk
lidt kanel og vaniljesukker
en snip natron og et hjørne gær
grød, mælk, blommer, gær og natron i sammen med krydderier blandet sammen, hviderne piske og vendt forsigtigt i. Hvile indtil bålet er klart.
Vaffeljernet fandt jeg på loppemarked til en meget rimelig pris. Og det er rigtig godt til bål.
Har du lyst til at læse mere om vafler, så har Malou fra Klidmoster-bloggen lavet rigtig mange forsøg, og jeg takker for det sidste skub hun gav mig ud i vaffelmageriet.
Det er mig ved jernet og rød hue på, og Alberte med den pink og Nana med den stribede - forventningsfulde piger på havetur.
Nana er allerede god til at lave, smage og spise mad. En køkkenhjælper som er en ren fornøjelse.
Smukke vafler i klart forårslys, og røg og damp.
Og så lige et sidste billede taget i Den gamle By, på en bænk lige overfor bageren. Den skøn bager, som også har noget til os gluten og mælkeallergikere. Så Nana og jeg var glade. Det samme var min far og Alberte som fik studenterbrød og Albert som tog sig omhyggeligt tid til at vælge sukkerkringlen som knasede i tænderne og mellem fingrene.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar