mandag den 9. april 2012

Muslingelasagne


Jeg havde jo været på stranden for at samle skaller til hønsene. Sådan en vindblæst og kold kold forårsdag i forpåsken. Og det blev til både muslingesuppe og skaller til hønsene, men der var rigtig mange friske muslinger - og intet skal jo gå til spilde, heller ikke det som jeg selv har hentet ved stranden. Så hvad gør man så? Fru Plum havde flere svar - og et af dem blev vagt til live her. Muslingelasagne. Lyder mærkeligt? men var rigtig godt, men mærkeligt.

Det var en "rød" lasagne, uden opbagt sovs, men jeg må sige, at jeg havde lavet lidt for lidt tomatsovs, så i sidste øjeblik måtte jeg ændre lidt på originale, hun, Camilla P, vil nok vende sig en tur på gårdspladsen på Fuglebjerggaard hvis hun opdagede det - men hvad pokker jeg lavede muslingelasagne! Og det smagte suverænt.

Jeg havde en masse små cherrytomater fra min nattelige tur, som jeg kogte sammen med nogle svitesede løg og hvidløg, og 7 korn hvidpeber og 1 laurbærblad. Til en skøn rød sovs som smagte (næsten) af sensommer og Italien.

Muslingerne kogte jeg som her.

Tomatsovs nederst, så et lag rigtig gode lasagneplader, så tomatsovs og muslinger skåret i mindre stykker, så lasagneplader og til sidst lidt opbagt sovs med godt med en god ost i.
Og så lige lidt reven ost på toppen.
Bages ved 190* i ca 45 min, serveres med en lækker grøn salat.

Velbekomme:



Tips:
Jeg laver på uden komælk, det kan fint lade sig gøre. Og har du vanskeligt ved gluten, så laves sådan en sovs også fint ude. Du kan se her hvordan man gør. Du kan sagtens få lasagneplader uden gluten i din almindelige helsekostbutik, eller på nettet. Jeg har endnu ikke forsøgt mig med hjemmelavede pasta uden gluten. Men det står på programmet, for det må kunne lade sig gøre, når man kan købe pasta på boghvede og på ris. Mon så ikke quinia ikke kan bruges? Mørk hirse?

2 kommentarer:

  1. Det lyder underligt nok, men også lidt lækkert (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. ja ikke - men det var rigtig rigtig godt - sådan en gennemført onami(eller hvad det nu hedder) smag. Prøv det endelig - og gør dig selv den tjeneste selv at samle dem - god tur i naturen :-) og tusinde tak for kommentaren!

      Slet