En blog om mit liv i haven og køkkenet - En blog med udgangspunkt i glutenfri, mælkefri og sprøjtefri tilgang.
onsdag den 25. april 2012
Jordbærmousse
Fromage og husblads, eller gelering generelt er i mit fokus for tiden. Jeg er nok bare meget optaget af gamle opskrifter og metoder. Jeg begynder at forstå, at der er grund til frugtsupper og gelérand, når fryseren er fyldt med bær, og spisekammeret med saft.
Jeg tog en god pose frosne jordbær (ca 500 g) som jeg kogte op med lidt vanillesukker,
blendede og lod køle noget af, så det stadig var lunt, så de 4 blade husblas som var blødgjort i koldt vand kunne røres i.
Jeg piskede 4 æggehvider med 2 dl flormelis (ikke nogen god idé, det smagte for meget af flormelis, næste gang vil jeg bruge almindeligt sukker og knap så meget)
Jeg vendte det forsigtigt sammen, puttede moussen i smukke glas, tidsnok til at resten af middagen i ro og mag kunne laves færdig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar