Skvalderkål er der nok af i min have, masser. Og hønsene spiser ikke nok af det synes jeg. Derfor er det ret rart at finde på opskrifter hvor skvalderkål indgår som det grønne element...
Det sidste skud på stammen er Pyt-i-pande med selleri og skvalderkål.
Til 2 personer
Jeg gjorde
4 store kartofler skåret i meget små tern
2 store/mellem store løg i små tern
1/4 selleri i små tern
Det hele svites møre.
150 g hakket oksekød brunes i små klumper midt på panden og vendes rundt med resten.
På en anden pande steges 2 spejlæg.
2 store håndfulde skvalderkål hakkes fint og vendes ned i pytten til sidst - som spinat.
Serves med et spejlæg ovenpå.
Mums
Ingen kommentarer:
Send en kommentar