En blog om mit liv i haven og køkkenet - En blog med udgangspunkt i glutenfri, mælkefri og sprøjtefri tilgang.
søndag den 8. januar 2012
Rawfood - sundere konfektkugler med dadler og mandler
Jeg har fået alt for meget raffineret sukker, og alt for meget gluten det sidste stykket tid. Julen har virkelig været sådan spise-hyggelig i år. Og det duer ikke inde i min krop, jeg mister overblikket, bliver meget lettere sur, blodsukkeret raser op og ned og i det hele taget er gluten, mælk og sukker ingen god kobling herinde hos mig.
Men som alle andre, kan jeg godt lide lidt sødt en gang i mellem. Med inspiration fra "sundere sødt" som jeg fik i fødselsdagsgave fra Fenja lavede jeg disse konfektkugler, og de faldt i MEGET god jord. Prøv dem. Der er stadig frugtsukker i, men nødderne gør det ok. Og når der er en 3 stykker til hver, så går det nok.
Jeg gjorde:
100 g dadler
50 g mandler
1 stor spsk kakaopulver
1 lille tsk lakridssirup
2 spsk kokos + til at rulle i
1-2 spsk hørfrø olie
Blend mandlerne fint. Hak dadlerne til en masse sammen med mandlerne, blend kokos med. Jeg har kun en stavblender og en kaffemølle, det går, men en minihakker vil her være at foretrække!
Rør kakao i. Del massen i 2 og rør lakridssiruppen i den ene del.
Rul dem kun med kakao i med kokos, rul de andre med kakao pulver. Spis med det samme eller stil koldt til de skal spises.
Tips:
Jeg lavede en ny gang, og erstattede nogle af dadlerne med tørrede abrikoser, og nogle af mandlerne med andre nødder. Det fungere fint.
Jeg puttede også lidt cayennepeber i, det er godt for kroppen med krydderier, prøv også med ingefær. Ingefær er meget godt for fordøjelsen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar