fredag den 9. september 2011

Gryde-brød


En god ven af mig havde set morgen-TV, og her var der en som bagte brød i en gryde. Det skulle give en konsistens af sten-ovn. Hun havde prøvet det, og det var godt! Så det måtte jeg også.

Jeg lavede en lind dej, lod den stå i spisekammeret til næste dag, og æltede forsigtig mere mel i, så den kunne holde formen i skålen. Dernæst skal det hæve 2 timer.

En ½ time før sætter du din sten/stege-gryde ind i oven på 250* med låg. Jeg har for nogle år siden fået en smuk Le Cruset hjertegryde af gemalen, og den var fremravende. Smuk og - brødet blev - ta ta hjerteformet.


Du tager den meget varme gryde ud, tager låget af, lemper dejen forsigtigt ned i den varme gryde. Sæt låg på igen, og gryde ind i ovnen. Bag ½ time stadig ved 250*, tag låget af og giv den et kvarter. Mums hvor lækkert.

Eneste udfordring er, at du skal huske at lave en god dej, af ordentlig mel dagen før. Jeg bruger gerne surdej, da det er alt andet lige sundere end gær.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar