En blog om mit liv i haven og køkkenet - En blog med udgangspunkt i glutenfri, mælkefri og sprøjtefri tilgang.
søndag den 15. juli 2012
Dansk smørrebrød
En gang klassisk dansk smørrebrød serveret i solskin skal man aldrig takke nej til. Sådan serveret på godt rugbrød af en Plum'sk eller Meyer'sk rugbrødsopskift bagt på mel fra eksempelvis Falslevgård Mølle.
Det er mad som ligger godt i maven, som man bliver glad og lykkelig af, som man har lyst til at tage sig en lur på tæppet på græsset eller blot at sidde stille og smile bagefter.
Her har du et par klassiske bud fra mig:
Sol over Gudhjem - eller røget sild med purløg og rå æg:
Smør en skive rugbrød med en god sennep, placer den røgede sild midt på rugbrødet så der er plads til æggeskalle med det rå æg.
Hvis du har gode friske æg, så kan du sagtens spise dem rå, hvis du er bekymret, så skold oversiden af ægget hvor evt salmonella sidder. Ellers brug pastoriserede æg, jeg kan ikke lide dem, så jeg ville hellere servere røræg i stedet - men jeg har friske æg, så ingen problemo.
Kom godt med frisk kværnet peber og masser af purløg på.
Æg og tomat:
Smør en skive rugbrød med sennep, placer et hård kogt æg, midt på brødet, snit en tomat i både og placer dem rundt om ægget, kom lidt god mayo på, frisk kværnet peber og godt med purløg.
Et stykke med pølse
Smør en skive rugbrød med sennep, placer to skiver rigtig god spegepølse midt på brødet, kom lidt god mayo på, ristede løg, frisk kværnet peber og godt med purløg.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Lækkert lækkert lækkert......jeg elsker smørrebrød. Det er en total overset spise:)
SvarSlethelt vildt enig Dorte - lad os lave mere af det ;-)
SvarSlet