søndag den 5. august 2012

Gammeldags agurkesalat






Gammeldags agurkesalat er skønt, og godt frisk tilbehør til mange sommerretter. Sommermodne, danske agurker rummer essens af sommer.

Tag 1 dl en god eddike, balsamico, æblecider, eller en hjemmelavet kryddereddike, 1 spsk god dansk honning, som er slynget af mange af Danmarks mange biavlere eller 1 spsk rørsukker, salt, godt med friskkværnet peber, 2 danske agurker og top med frisk hakket dild.

Rør honningen ud i eddiken, krydder med salt og frisk kværnet peber, og fint snittet dild. Skær agurkerne tyndt,vend dem rundt i eddiken, sæt agurkerne koldt og vend dem rundt ind i mellem.

Hvis agurkesalaten stadig have sin smukke grønne farve, så skal den laves forholdsvis kort tid inden du skal servere den, omvendt skal agurkerne også være lidt bløde, så start ca en time før.

Agurkesalaten smager vidunderligt til gammeldags kyllingesteg, eller en god flæskesteg. Jeg ville også med fordel servere den til Meyers Spareribs.

Find en fin gammel skål - sådan en salat er det gamle danske køkkens perle, og kræver en smuk glasskål så farverne tager sig ud.

Tip:
Ønsker du en mere spicy agurkesalat, mere asiatisk inspireret, så kom en tsk oastersovs i sammen med eddiken, skift dilden ud med lidt friske koriander og skær fine skiver af en rød chili. Den er virkelig smuk og smager også fremragende.
Den kan du med fordel også servere til bagt laks eller en lammeret.

2 kommentarer:

  1. Den ser læker ud, selvom jeg med skam at melde må sige at jeg ikke bryder mig om Dild :-)
    Den asiatiske lyder også lækker, den tror jeg også skal prøves.

    Er det tydeligt i smagen at der er brugt honning i stedet for sukker ?

    SvarSlet
  2. halvdelen herhjemme hader også dild, så det er også ofte den står på asiatiske...
    Ja,det er meget tydeligt med honningen, den får en helt anden dybde - det betyder også at man selvfølgelig skal kunne lide honning - men det kan vi jo ;-)

    SvarSlet