søndag den 26. august 2012

Brombærmarmelade


Dagen har stået på kvalitetstid -rigtig søndagsstemning. Min far og jeg tog cyklen til den hemmelige æblehave, for jeg har opdaget at haven også rummer et godt brombærkrat. Og midt i skybruddet søgte vi ly, plukkede brobær og sommeræbler og stod under træerne til de voldsomme regnskyl drev over.

Så det er blevet til sylt og til coulis til en kokos-chokolade is som skal serveres senere.

Der var 600 g brombær og de blev kogt med 100 g sukker og skallen af en 1/4 øko-citron. Glas blev skoldet og rød melatin og en stor klat af Randis honning rørt i til sidst.

Vupti - 3 små glas kvalitetsbær, til brug på en bolle, til en lagkage eller som sødt-surt til steg. Efteråret ligger og luer...




Jeg hygger mig enormt med at lave smukke etiketter, en pose fra noget take-away, en pensel og lidt akvarel.
Det bliver pænt, det er hyggeligt - og så ved man hvad spisekammeret rummer :-)



2 kommentarer:

  1. Superfine etiketter, det er jo kunstnerisk brombærmarmelade :)

    Didde

    SvarSlet
  2. tusinde tak Didde, når der er tid, så er det hyggeligt at lave sine egne etiketter, og fine til at bruge til gave

    SvarSlet