søndag den 15. januar 2012

Grovhakket fransk vildtpostej med gåsefedt

Jeg havde fundet noget lever i fryseren, og havde noget gåselever i spisekammeret, og tænkte at det måtte da kunne danne basis for en skøn postej. Og tog derfor Kringelbachs Postejbog frem. En skøn bog om alle dejlige patéer, postejer, pie og andet i en form og med ret sjove små illustrationer.
Jeg synes ikke helt der var noget som machede helt, så jeg endte med at digte videre på opskriften "Grovhakket fransk landpostej" side 50. Det viste sig at det var noget råvildt lever jeg havde, og der var ikke kun lever men også et hjerte. Det passede faktisk med informationerne senere i bogen som sagde at en råvildtlever vejer ca 500 g, og mit vejede 680 g, det var så med hjertet.
Alene gåsefedt får jo en til at blive helt særlig. Noget andet jeg havde i fryseren var resterne af min helstegte pattegris fra min runde fødselsdag. Mange af opskrifterne sagde ofte at der skulle noget reelt kød i også. Mit svin var grillet og gav lidt røget smag, jeg vil mene at du sagtens kan bruge ordinært ikke forstegt kød, men har du evt resterne af en svinekam - så er du også her med på bølgen af Stop Spild af Mad.

Ingredienser:
680 g lever og hjerte, hakket
200 g fint hakket svinekød
80 g bacon fint hakket
200 g gåsefedt
1 stort løg
2 fed hvidløg
6 enebær
12 sorte peberkorn
1 laurbærblade og til pynt
1 timiankvist
1 dessertskefuld salt, eller en lille spiseskefuldsalt
2 æg

Jeg gjorde:

hakkede lever, hjerte, bacon og svin så fint jeg kunne med min gode skarpe kniv.

Har du en hakker eller en foodprocessor så vil jeg være opmærksom på ikke at få det for fint. Jeg synes det er lækkert med en lidt grov teksttur.

Krydderierne og saltet fik en tur i morteren, og alt blandes i en skål. Kød, æg og fedt. Gåsefedt har den fordel at det altid er tyndtflydende i stuetempreratur.


Fyldes i en gåsefedtsmurt form, pyntes med et laurbærblad og bages ved 180* i vandbad i 1½ time med låg. Det sidste kvarter uden låg.

Jeg fik denne postejform, og to små til fryseren, husk blot at fryse dem rå.
God fornøjelse - min smagte - jeg kan ligeså godt sige det: himmelsk!
Og skulle du ikke have gåsefedt, brug andefedt eller spæk, og har du ikke råvildt, så brug svin eller kalv. Undlad ikke at forsøge dig, det er sjovt og smager helt anderledes end en købe...

2 kommentarer:

  1. Hvor ser det godt ud!
    Jeg har lige siddet i weekenden og funderet over hvad jeg skal bruge mit gåsefedt og vildtandeindmad (lever + hjerte) til, tilfældigvis!
    Kommer du alt fedtet i postejen? For det ser ud som om at det har en tyk kant, eller er det bare fordi de udskiller sig lidt?
    Jeg er ikke så postej-vant, kan man spise det til andet end rugbrød?

    Hilsen Didde

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var helt fantastisk, og jeg tror at det er gåsefedtet som gjorde det meste - så værd du så ganske lykkelig over dit "grå"guld! Ja, det skiller sig lidt ud, og det skal det. Hvis vi ikke havde spist den helt så hurtigt, så ville fedtlaget være med til at konserverer.
      Vores er spist på rugbrød med asier, og jeg har spist den sammen med min rødbedesalat.
      Du kan også bruge noget af gåsefedtet til grøntsagskartofler - det er også skønt. Skriv endelig hvis du har brug for hjælp. (måske lidt mere peber, hvis jeg skal efterrationalisere) Prøv at lån Kringebachs, den er vildt - ha ha - skøn. Den forklare også om det tekniske ved en postej.

      Slet