lørdag den 3. december 2011

Æbleskiver - the old fasion way


Det er jo ingen hemmelighed at jeg nære stor respekt for min navnesøster fra Fuglebjerggård. Når jeg skal have gang i noget som kræver vid og inspiration så griber jeg til mine Camilla Plum koge- og havebøger (og Camilla, jeg synes du skal i gang med en ny havebog :-))Og min ynglings er og bliver Mors Mad. Men når man skal gribe til æbleskiver, så er det ikke Mors Mad eller mormors mad man skal gribe fat i, men en gammel lille sællert i en serie af "køkkenhits", her har hun en lille fin kogebog ved det skønne og dejlige navn - "dejligt"


Til 25 stk
2½ dl mælk eller soya/ris mælk
15 g gær
3 æggeblommer
1 spsk sukker
200 g mel
65 g smør
½ tsk kardemomme
reven skal af 1 citron
3 stiftspiskede æggehvider
smør til bagningen
5 pigeoner (jeg brugte Ingrid Marie og Belle de Boskop, da det er i min have og nu i mit skur)


Lun mælken og opløs gøren, rør æggeblommerne og sukkeret til det er hvidt (en af gangene sprang jeg over her da jeg ikke lige havde tiden) Pisk mælk og sukker i, rør det smeltede smør og krydderierne i, sæt dejen til hævning et lunt sted i ca en halv time til et svulmende og hævet godt.

Varm æbleskivepanden op og gå i gang med at bage.
Det kræver noget af et snuptag at få skiverne vendt, men efterhånden som panden og december skrider frem bliver du bedre og bedre. Når du har puttet en klump dej i panden skal det et godt stykke æble i. Det er skønt og giver et godt modspil til den fede dej.


Tak Camilla, for endnu én af dine skønne bidrag til den danske opskriftsskat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar