fredag den 15. juli 2011

Rysteribs - en af sommerens fortræffeligheder


En kær bekendt fra seminariet lærte mig for mange, mange år siden kærligheden til rysteribs at kende.
Og her håber jeg at give den videre til dig, lige nu, midt i ribs og grillsæsonen. Rysteribs er det smukkeste at servere til dine bøffer, eller din sommerflæskesteg, som den vi skal have til aften. Det smager skønt, sødt, surt, bittert, frisk. Og så passer det fortrinligt til grill.


Du tager så mange modne ribs du kan undvære, og strør med rund hånd kvalitetssukker på. I dette tilfælde brugte jeg noget godt råsukker.
Ryster det rundt sammen, lader det trække til du ser en lækker sirup i bunden af skålen. Så tænder du din grill eller/og skærer din steg for. Du laver en god salat, koger nye kartofler til,(læs her hvordan koger de bedste kartofler:http://sattillivs.blogspot.com/2011/06/forarets-simple-glder.html)

Og som prikken over i'et dine rysteribs.

God appetit

Ingen kommentarer:

Send en kommentar