lørdag den 6. oktober 2012

Hasselnøddekage med æbler


Jeg har skrevet om mine nedarvede opskrifter før,  det er en fryd - hver gang. For de er afprøvede i generationer og så minder det mig om hvad jeg kommer af.

Denne her glutenfrie nøddekage er baseret på min mors mosters klassiske æblesandkage. En opskrift som er blevet bagt i tusinde i min familie. Jeg er ved at finde ud af afkrogene i opskriften.
Her kommer en udgave som mere ligner et stykke konfekt, en varm nøddekage fyldt med fedme og smag. Den var helt igennem en vidunderlig oplevelse. Og bestemt ikke sidste gang at jeg forsøger mig med den.

Jeg gjorde:

150 g smør piskes/røres med
2½ dl sukker - her brugte jeg palmesukker, fordi jeg har læst at det der gly-mo-tal skulle være bedre - altså en kage med sukker som er knap så usund? hmm.... Men om ikke andet så smager palmesukker altså virkeligt godt. Det jeg havde fundet var mørkt og tørt og købt i min lokale kineserbutik lige ved karateklubben

Dette skal piskes hvidt - det tager tid, så lav du noget andet i mens røremaskinen kører...

2 æg piskes i et ad gangen så det optages i smørblandningen.



Jeg malede 120 g hasselnødder med skrald og det hele
+ 100 g brun hirsemel og 30 g lækket økologisk kokosmel som jeg har fra helsekosten.

 

(Hvis du og din familietåler mel, så brug 150 g malede hasselnødder og 100 g alm hvedemel og husk denne opskrift hvis du få gæste med glutenallergi - så vil de bliver meget glade!)

røres forsigtigt i med 1 tsk vaniljepulver og 1 dl soya/alm mælk

Vippes over i en springform, dæk med de skrællede æblebåde, drysses med kanelsukker og bages ved 200* i 3/4-1 time.



Køles af - denne kage smager klart bedst afkølet.

2 kommentarer:

  1. Jeg har aldrig smagt glutenfri kage, men hold op den ser god ud (:

    - Anne

    SvarSlet
  2. kære Anne
    Du skal endelig forsøge dig, denne her er helt vidunderlig. Jeg har efterhånden forsøgt nogle stykker - og du kan blot vandre rundt på bloggen og finde mælke og gluten-fri kager.
    De er noget dyre end vanlige hvedemelskager - så det er klart til fest man skal forsøge sig.
    Jeg har en polenta,en kartoffelkage og en brownie på bedding...
    God fornøjelse

    SvarSlet