fredag den 12. oktober 2012

Efterår

Som det rusker, selv musedræber-katten Luna, som er den største udekat er begyndt at ligge på sofaen når jeg kommer hjem. Hendes pels er ved at blive lang og hun åbner kun det ene øje på klem for at holde øje med om hun bliver aet nok.

Efteråret bringer som foråret, opgaver, geoginerne bukker snart under for frosten, og de sidste tomater skal plukkes og de grønne syltes. Potter skal gemmes væk og pelargonierne skal sammen med kasserne med geogineknolde stilles i kælderen.

Og så har jeg fået post, eller retter pakke. En sådan fødselsdagsgave, til mig selv, fra mig. 300 tulipanløg, i tre forskellige farver. For efteråret rummer allerede drømmen om foråret, og allerede nu skal vi tænke over hvor vores øje drives til april. Og jeg elsker løg, jeg har endnu ikke oplevet at have nok, så i dag kom pakken med 300 løg. Det er herligt.

Hvordan mon det går med dine forberedelser til vinteren? Får du syltet? Og bagt? Gravet og rumsteret? Mærket den tunge våde fornemmelse af jord på gummistøvlerne og huden som brænder af timer i blæsten? Får du samlet dine eller naboens æbler?

Det er ingen hemmelighed - jeg elsker efterår!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar