Et Ingrid Marie æble i min Viby Have
Skulle der besluttets hvilken frugt som var den ultimative frugt, så ville hverken jordbær eller stikkelsbær, pærer eller blomme vinde i mit univers.
Intet frugt er så skønt som et godt dansk æble. Mine favoritter er Cox orange, Ingrid Marie og så har jeg fået et nyt, og ret vildt for mig som bedst kan lide røde æbler - nemlig det gamle Bodil Nedergaard, og så kaldet flaskeæble.
En stige til æble-himlen
Det jeg egentlig ville fortælle om, var at det var tid til at plukke vores egne Ingrid Marie - og af alle Ingrid Marie'er så er vores det bedste. Det er sødmefyldt og stort og smukt. Det rummer forårets håb, og sommerens varme og efterårets kulde og rusk.
Vi stod på stiger, og havde kasser og aldrig kasser nok - helt til det blev mørkt plukkede vi, og så da vi vågnede i morges var der stadig store klaser som ikke var taget - så det er op på stigen igen :-)
Hvis jeg var dig, som kom forbi efter en podekvist - og tag afsted og få lavet dit eget træ.
Æbleprinsessen af Viby J.
Jeg holder også så forfærdelig meget af æbler fordi de er så skønne i mad. En lækker æblesalat med balsamicoeddike, rødløg og bladselleri?
En gang boller i karry med godt med æbler i fra starten, eller en gang frugt mos som kan bruges til gammeldaws æblekage, eller en efterårsæble tærte. Kig omkring på min blog, og du vil se et utal af gode æbleopskrifter :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar