Denne opskrift kan laves med gluten også. Da vi altid mangler gode gluten og mælkefriopskrifter vælger jeg at vise den uden gluten. Jeg kan godt spise smør, hvis du ikke kan eller vil, så erstat med enten olie eller et planteprodukt.
Disse chokoladelinser er virkelig lækre - i forstå - meget lækre! Jeg tror jeg skal forsøge mig igen med en citroncreme også.
At de blev lavet glutenfri, gjorde at de blev helt sprøde og porøse og næsten som butterdej.
Mørdej:
250 g mel (100 g rismel, 80 g jyttemel, 70 g kartoffelmel)
150 g koldt smør i tern
1 spsk koldt vand
1 æg
knivspids salt
Samles hurtigt sammen, ved at hakke smørret i melet så det bliver grynet, kom ægget i og dernæst vandet. Lad dejen hvile i ca 1 time.
Lav fyldet:
100 g hakket mørk god chokolade
2 dl fløde eller soyafløde
1 spsk god honning
1 æg
Fløden varmes godt i microovnen, og den hakkede chokolade kommes i, hviler ca 1½ min og rør forsigtigt rundt til en ensartet masse, kom honning i, og ægget.
Smør 20 små linseforme med smeltet smør
rul dejen ud og tryk i linseformene, prik dejen.
Kom et lille stykke bagepapir i og bagebønner oven i.
Bag i 10 min
kom først en klat god syltetøj i, jeg havde en krydret blommesylt, som jeg har lavet i efteråret, i bunden.
Og dernæst chokoladefyldet
Bag i ca 10 min til chokoladefyldet er noget stivnet, men stadig helt blankt. Server, spis og nyd.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar