fredag den 17. februar 2012

Svineskank med auberginer, bananløg og hoisinsauce


Det er jo ingen hemmelighed at jeg elsker Camilla Plums madlavning og opskrifter. Jeg mente at jeg havde en svineskank i fryseren, og jeg havde noget aubergine fra en skraldetur, en fra Føtex, og så fandt jeg denne opskrift på side 87 i Mors mad. Af alle hendes kogebøger, holder jeg nu mest af denne. Den er for mig essensen af hende selv. Så enkel og så svær i et. Legende let, og alligevel så udfordrende. Tak.

Men svineskank var det nu ikke, hvad det så var, det aner jeg stadig ikke. Det så ud som en svinekam uden svær. Men behandlingen blev som denne opskrift på side 87, for det havde jeg bestemt mig for. Og sådan skulle det værre.


ingredienser frit efter fru Plum:
1 stk svin, godt stort (fru Plum brugte 2 skanker til denne portion)
1 aubergine
4 store løg
1½ dl hoisinsauce (fåes i etniske og kinesiske butikker)
2 spsk brunt rørsukker
1 spsk sirup
2 stjerneanis
1 stang kanel
1 laurbærblad
et stykke appelsinskal, øko og ikke sprøjtede
1 spsk kommenfrø
2 tørrede chili uden kerne (det blev lidt stærkt, men faktisk ret godt)
4 skiver ingefær
et skvat soyasovs

skær auberginer og løg i gode store stykker.


rist krydderierne på en varm pande.


bland hoisinsaucen med 1½ dl vand (jeg brugte en slat kaffe jeg havde i stedet),
sammen med de ristede krydderier.


Hældes over kødet, steges den første ½ time ved 200* forvarmet ovn, skrues ned på 165* til det er færdigt, Fru Plum skrev ca 2 timer, mit fik 3 timer, og det var lidt skævt tidsmæssigt. Jeg tror at min ovn varmer lidt for lidt lige der omkring 165-175* så næste gang vil jeg skrue lidt op.




Jeg synes det er dejligt at vi, når det er muligt, genindfører søndagsmiddagen. Den hvor vi mødes med familien, og spiser den gode rolige middag. Skulle du gøre det en dag, så vil denne opskrift være fremragende til det.
Og skulle du også have lyst til at tjekke Fru Plum lidt efter, så prøv hende og hendes mand Per Kosters hjemmeside fra Fuglebjerggård.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar