lørdag den 27. juli 2013

Grønærter og gulerødder


Tænk dig! Er du også fra generationen som ikke vidste, at det der med grønærter og gulerødder også er en ret, og ikke kun et udtryk? Jeg anede ikke at grønærter var en ret. At det var noget man lavede og spiste, og at det var noget man kunne gøre selv. Ok - jeg ved det, jeg er fra den nye generation af Frøken Jensen og fra God Mad - let at lave, hvor gamle danske retter blev udfaset og hvor nye smarte som pizza, lasagne og bolonaisse kom ind.

Men hillemænd - jeg tager revance! Tag jer i agt derude - jeg sætter ind med danske retter. Og sætter politiske partier der vil monopolisere danskheden ud. Jeg vil eje rettigheden til Dannebro og grønærter og jordbærgrød og efterretten, og jeg vil skælde ud på dem som ikke ønsker nye mennesker og nye ideer til vort land. Jeg vil have det hele - både de som ikke spiser svinekød og de som gør. Jeg vil have alt, ingen middelmådighed her!

Så læs du bare videre - dette indlæg er et lille et. Det er nemt og uden køkkenmæssige finurligheder - men pas på - hvis du mener at danskhed kun er for danskere, så er du gået forkert.
Jeg elsker højsommeren og køkkenhaven og mine gule gulerødder. Og jeg elsker mine mangefarvede venner, som lærer mig, hvad der smager godt, der hvor de kommer fra. Hurra for traditioner - alles!

Du gør:
bælg dine ærter selv - eller køb nogle gode på frost
hiv et par gulerødder op eller køb nogle lækre og snit dem i små tern på størrelse med ærterne
hak rigeligt persille
kog i 5 min i vand som lige dækker og kom lidt salt ved
kom lidt fløde eller soya fløde i - eller lad være hvis du ikke er til mælk
jævn med majsena eller kartoffelmel.

serveres til nye kartofler og lidt kød eller fisk.
Min svigermor siger skinke - men det kan jeg ikke fordrage, så jeg spiser bare grønærterne og lade kødet være...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar