søndag den 28. april 2013

Havehøner i fri dresur

Mikkel Ræv har taget mine gamle høner. Mine høner af Gammel dansk Landrace, de var rigtig sjove og en rigtig flyvende og aktive. Faktisk syntes resten af husstanden at de var liiiige lidt for omsigfarende, at nu hvor vi skulle have nye høner, så er det blevet til to sorte Sussex og to Malar'nere. Og de er søde!

Og lige som de gamle så elsker de have-gravning, og forårsgravningen af køkkenhaven så meget sjovere. Høner er sjove. Høner er nødvendige i en hver økologisk husholdning med have og nyttehave. Deres møg er godt for alt, og æggene - mums. Malar'nerne lægger chokolade brune små æg, som smager virkelig godt. Og efter en uge udenfor i haven med masser af græs, hønsetarm, skvalderkål, almindelig kål og alskinds ukrudt er blommerne ved at være dyb orange. Det er nemlig grøntkornene i de grønne blade som giver gule blommer.


Vi er ved at grave ud til kartofler. Vores bed kører efter sædeskifte og almindelig økologisk havebrug. Det betyder at vi graver en god rende, kommer møg med halm i bunden, kommer kompost på og så lægger kartoflerne i ca 13 cm dybde.
Og så hjælper høner - måske også lidt mere end kartoffellæggeren egentlig synes om.
Høner på rad og række i kartoffelranden...
Når man elsker høner, haver og havearbejde - så skal man huske at holde pause. Huske at slappe af - jeg elsker min hængekøje og tidligt forår og sen efterår, så er det bare en dyne i og så et par gode havebøger.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar