fredag den 4. februar 2011

forårsplanlægning - på PC'eren


Så er tiden ved at være til at planlægge haven for den kommende sæson. Så nu sidder jeg en fredelig morgen, mens regnen stille siler ned. Jeg dykker ned i PC og internet, og lader mig lede hen imod farverige hjemmesider med frø og knolde. Det er fantastisk så meget energi det giver.

Denne sæson skal der anlægges en rigtig køkkenhave, med lige linjer og bønner på snore. Gulerødder, rødbeder og persille er bare noget af det som skal være der. 4*5,5 meter herlig sort jord skal plantes til. Indtil nu har vi haft "kun" 3 højbede, og det har været skønt og overskueligt. Men livet med CO2 venlige tanker griber om sig, trangen til at blive bare en anelse mere selvforsørgende trækker i mig. En fantasi om at gå ud i den våde sommmermorgen med bare, tæer og trække nogle gulerødder op og plukke nogle friske nye ærter til madpakken.

Jeg har nedlagt mit Georginebed, ikke at vi ikke skal have disse svulsige smukke blomster. Nej, fordi jeg er ved at lykkes så meget med mine pæoner, at geoginer begynder at forstyrre for meget, med al den graven ned og op. Så nu anlægger vi nye bede med disse mexikanske knolde. Min udfordring er dog at sidste års hårde vinter og efterfølgende kolde forår, gjorde at mange af mine knolde bare ikke kom. "Min bestand" er nede på meget få kasser. Jeg har dem i skønne trækasser fra Årstiderne, nede under trappen i min kælder. Så nu må jeg på nettet, og supplere. Der er bare meget stor forskel på at give 40-90 kr for en enkelt knold, eller 10-20 kr for et brev med frø fra geoginer. Så jeg forsøger mig - med frø. Jeg vil nu surfe rundt på georgine-google-sider, og lade mig føre frem til den kommende sensommer og lade mit øje fryde af buketter og atter buketter af de skønneste blomster

Ingen kommentarer:

Send en kommentar