Viser opslag med etiketten rester. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rester. Vis alle opslag

søndag den 21. juli 2013

Asiatisk kødsalat


Som sagt, og skrevet - jeg elsker salater. Og gerne salater som spare mig for (sommer)-tid, så jeg kan være ude i min have - uden at det går ud over smagen, og gerne en salat som mætter og gør det ud for et måltid...

Kødsalat er en mærkelig størrelse, men meget mere lækker end det måske lyder. Du kunne fordanske den med kartofler i stedet for rispasta, eller gøre den italiensk med hvedepasta. Giv dig selv en chance - og så behøver du også en god rest kød for at det er en succes - eller steg en bøf. Denne er til 2 mand - en god måde at få mindre kød på - og ære begrebet Stop Spild af Mad.

Du gør:
vask og skyl et par gode salattyper, det er godt med nogle bitre salater ind i mellem
fordel opblødte rispasta over (købes i en etnisk butik og overhældes med kogende vand til de er møre)
skær lidt melon i stykker
meget fint skårne rødløgsbåde fordeles
fordel tyndt skårne meget godt oksekød over
hæld dressingen over

pynt med spiselige blomster som hjulkrone (de blå) og morgenfrue (de gule/orange)

Følgende blendes til en asiatisk dressing:
stor håndfuld friske koriander
1 håndfuld ruccula
1 tsk koriander frø
3 spsk fiskesovs
1 spsk soja
1 håndfuld mandler

smages efter med mere fiskesovs, citron eller peber

søndag den 24. februar 2013

Brødbudding - meget britisk

Sådan en rest hvidt brød - hvad skal man bruge den til? Åh jo, rasp - men hvor meget rasp spiser man egentlig?
Jeg lavede french toast med baked beans til morgenmad - jeg skulle træne senere i del timer, så det var ok at give den gas. Og så blev det hele ikke spist - hvad skal man egentlig bruge sådan en gang brød i blød med æg og mælk? I den gode sags tjeneste - ingen spild af mad, gjorde jeg sådan.

Sådan gjorde jeg:
Rør 2 æg og 2 dl mælk sammen
skær et par skiver tørt brød og læg dem i blandingen, vend nogle gange og vent til de er helt gennemvædet af æggemassen.
Tog en lille portionsform, smurte den med smør og hældte rørsukker i som jeg rystede rundt langs kanten, skar brødet til. Og puttede et lag i, tog et godt stykke chokolade, lagde det i, og næste lag æggebrød i.
Jeg skar nogle tynde skiver af æble og dryssede med kanelsukker.


15-20 minutter ved efter varmen i ovnen eller på 175-200*


Det var en dessert lavet kun på rester, men den tog kegler. Jeg spiser ikke gluten, men gemalen synes den var ok. Meget Gordon Ramsays og meget britisk.

Tips:
Hvis du ikke tåler mælk, så bland soya eller rismælk i æggene - så går det hele.



onsdag den 12. september 2012

Smørrebrød II


Smørrebrød har høj status herhjemme. Her er et par klassikere:

  • fiskefrikadelle med hjemmerørt remoulade
  • ægge-tomatmad med lidt mayonnaise
  • oksespegepølse med henholdsvis rå løg, ristede løg og med hjemmerørt remoulade

Kun fantasien sætter grænser - gør lidt ekstra ud af det, og en lækker kold aftensmad er i sigte.

onsdag den 11. juli 2012

Nem jordbæris

    
Is er skønt om sommeren, og kan være rigtigt nemt. Jeg havde fået 31 kg jordbær sendt fra Vestjylland, og en del kom i fryseren, i glas, i maven og så var der nogle som blev råmarinerede. Altså friske jordbær med lidt sukker hen over. Det gør at de stadig er friske, men at overfalden er lidt mameladet...

Nogle af dem kværnede jeg med staublenderen,kom lidt soyamælk i og stillede i en metalform i fryseren og rørte tit og ofte, som man skal når man ikke har en ismaskine...
Og vola 2 timer senere, en blød cremet jordbær sorbet.


mandag den 9. juli 2012

Jordbærgrød


Jordbær grød. Indbegrebet af sommer. Men også en mulighed af dine frosne bær, som har gemt sommerens varme og glød i sig.

Jordbærgrød er også en måde at undgår at bærrene bliver dårlig og du må smide dem ud.

Jordbærgrød fra friske jordbær:
Tag bærrene, og en god håndfuld god sukker, rørsukker . lys eller mørk alt efter hvor kraftig sukkersmag du er til.
Stil gryden på laveste blus og vendt til jordbærene ligesom brister og saften kommer ud. Kog derefter godt igennem i kort tid ved høj varme.

Server i en flot gammel smuk glasskål så du kan se grødens smukke farve,

Fra råmarinere, reste-jordbær fra dagen før:
Tilsæt meget lidt sukker, og gør som ovenfor.

Det er en god måde at få brugt resterne fra desserten fra igår.

Lækkert!

mandag den 16. april 2012

Forårssalat med skvalderkål


Sådan en smuk og dejlig forårsdag kræver en god salat til frokost. Jeg havde en rest kogte linser&ris fra aftensmaden. De blev pebbet op med frugt og grønt og endte som en lækker frokostsalat - og med skvalderkål fra "urte"bedet...

Jeg gjorde:

en rest linse&ris (eller en dåse bønner af en art)
2 snack peber
en stump æble - giver udover dressingen en god syre til en salat
en stump agurk
1 lille rødløg
5 små cherry tomater, fordi det var dem jeg havde
en (over)moden advokado
2 store gode håndfulde skyllet skvalderkål

Alt snittes fint, og blandes med ris&linser/bønner.




Dressing:
2 spsk sennep
lidt god mayo
2 spsk god eddike æblecider, eller din egen gode krydreeddike
1 tsk honning

piskes sammen - jeg bruger gerne et næsten tomt dijon Maille glas, så får jeg også det sidste med. Så ryster jeg det godt sammen, og så 1 dl olie i efterfølgende og ryster det godt.

Salaten anrettes i et par pæne tallerkner, dressingen over, salt og frisk kværnet peber på mums.
Gemalen ønskede lidt kød til, og noget brød, så han fik et par skiver svinefilet fra dagen før.


Og æg ville også have været godt, men jeg havde ikke nok, da jeg gemmer til kagebord som jeg skal lave om ikke så længe. Sådan er livet når man ikke længere blot køber æg, men må venter på disse her kan tage sig sammen:

mandag den 9. april 2012

Muslingelasagne


Jeg havde jo været på stranden for at samle skaller til hønsene. Sådan en vindblæst og kold kold forårsdag i forpåsken. Og det blev til både muslingesuppe og skaller til hønsene, men der var rigtig mange friske muslinger - og intet skal jo gå til spilde, heller ikke det som jeg selv har hentet ved stranden. Så hvad gør man så? Fru Plum havde flere svar - og et af dem blev vagt til live her. Muslingelasagne. Lyder mærkeligt? men var rigtig godt, men mærkeligt.

Det var en "rød" lasagne, uden opbagt sovs, men jeg må sige, at jeg havde lavet lidt for lidt tomatsovs, så i sidste øjeblik måtte jeg ændre lidt på originale, hun, Camilla P, vil nok vende sig en tur på gårdspladsen på Fuglebjerggaard hvis hun opdagede det - men hvad pokker jeg lavede muslingelasagne! Og det smagte suverænt.

Jeg havde en masse små cherrytomater fra min nattelige tur, som jeg kogte sammen med nogle svitesede løg og hvidløg, og 7 korn hvidpeber og 1 laurbærblad. Til en skøn rød sovs som smagte (næsten) af sensommer og Italien.

Muslingerne kogte jeg som her.

Tomatsovs nederst, så et lag rigtig gode lasagneplader, så tomatsovs og muslinger skåret i mindre stykker, så lasagneplader og til sidst lidt opbagt sovs med godt med en god ost i.
Og så lige lidt reven ost på toppen.
Bages ved 190* i ca 45 min, serveres med en lækker grøn salat.

Velbekomme:



Tips:
Jeg laver på uden komælk, det kan fint lade sig gøre. Og har du vanskeligt ved gluten, så laves sådan en sovs også fint ude. Du kan se her hvordan man gør. Du kan sagtens få lasagneplader uden gluten i din almindelige helsekostbutik, eller på nettet. Jeg har endnu ikke forsøgt mig med hjemmelavede pasta uden gluten. Men det står på programmet, for det må kunne lade sig gøre, når man kan købe pasta på boghvede og på ris. Mon så ikke quinia ikke kan bruges? Mørk hirse?

torsdag den 5. april 2012

Tarteletter med grøn ærter og svinekød


Tarteletter er en herlig frokost ret, en lille varm ting, der får ens øjne til at lyse. En solid ret mange mennesker har glemt, men som fortjener en renæssance. En kærlighedserklæring til det klassiske skønne danske køkken.
Og så hjælper det en til at få styr på sine små kødrester. Min søde svigermor har lært mig hvordan man gør, the old fashioned way, uden mælk og fløde. Det kan jeg lide.

Til 10 tarteletter brugte jeg:
1 persillerod snittet i fine tern
2 gulerødder snittet i fine tern
et stykke fintsnittet selleri
2 kop ærter
en rest godt svinekød, evt lidt mørbrad eller noget andet lækkert.
lidt god grøntsagsbouillion

Koges i knap 4-5 min og jævnes med majsmel og stoppes i tarteletter, serveres straks og spises med stor fryd.


Tips:

Du kan bruge mange slags kød til denne lille frokostret, men du skal sørge for ikke at bruge for meget, det er klart grøntsagerne som skal fylde her.

søndag den 26. februar 2012

Kyllingesalat


Jeg havde en rest kylling, og ville lave en lille salat til frokost. Den kunne også lægges ind i en bolle tilovers fra du har lavet burger, eller i mellem to stykker godt ristet brød. Digt selv videre.

Jeg gjorde:
pillede kyllingekødet fra og skar det i mindre stykker.

Et lille stykke selleri og en persillerod, begge i små terninger, gives et lille opkog til de lige er møre, køles af og blandes med dressing og kyllingekødet.

Rørte en dressing af:
1 stor spsk mayonaise
1 stor spsk dijonsennep
lidt honning
salt og godt med frisk kværnet peber

søndag den 12. februar 2012

Morgenpandekager


Jeg elsker pandekager. Hvilken som helst for som bare ikke indholder gluten og mælk. Og jeg fundet en skøn og nem måde at bruge en rest grød OG få dejlige varme pandekager til morgenmad.

Hvad:
en rest grød
1 æg
lidt ekstra soyamælk, komælk, en slat gammelt the (kvædethe smager også godt i pandekager)
lidt majsmel eller hirsemel, boghvedemel eller andet ikke gluten, og kan du tåle det, så brug bare dit almindelige mel.
lidt natron eller bagepulver
2 tsk krydderier efter smag, kanel, vanilje, kardemomme

røres sammen og steges i små klatter på panden.

Jeg var så heldig at købe 4 bio øko granatæbler som gav nogle dejlige kerne til denne morges morgenpandekager.
Men en gammel moden banan moset i dejen giver sødme.

Tips:
Jeg er begyndt at koge min grød i microovnen og det jeg ikke får spist op, gemmer jeg og laver pandekager når der er nok, og når jeg gider. Det er utroligt nemt og en dejlig måde at starte morgen på.

søndag den 15. januar 2012

Grovhakket fransk vildtpostej med gåsefedt

Jeg havde fundet noget lever i fryseren, og havde noget gåselever i spisekammeret, og tænkte at det måtte da kunne danne basis for en skøn postej. Og tog derfor Kringelbachs Postejbog frem. En skøn bog om alle dejlige patéer, postejer, pie og andet i en form og med ret sjove små illustrationer.
Jeg synes ikke helt der var noget som machede helt, så jeg endte med at digte videre på opskriften "Grovhakket fransk landpostej" side 50. Det viste sig at det var noget råvildt lever jeg havde, og der var ikke kun lever men også et hjerte. Det passede faktisk med informationerne senere i bogen som sagde at en råvildtlever vejer ca 500 g, og mit vejede 680 g, det var så med hjertet.
Alene gåsefedt får jo en til at blive helt særlig. Noget andet jeg havde i fryseren var resterne af min helstegte pattegris fra min runde fødselsdag. Mange af opskrifterne sagde ofte at der skulle noget reelt kød i også. Mit svin var grillet og gav lidt røget smag, jeg vil mene at du sagtens kan bruge ordinært ikke forstegt kød, men har du evt resterne af en svinekam - så er du også her med på bølgen af Stop Spild af Mad.

Ingredienser:
680 g lever og hjerte, hakket
200 g fint hakket svinekød
80 g bacon fint hakket
200 g gåsefedt
1 stort løg
2 fed hvidløg
6 enebær
12 sorte peberkorn
1 laurbærblade og til pynt
1 timiankvist
1 dessertskefuld salt, eller en lille spiseskefuldsalt
2 æg

Jeg gjorde:

hakkede lever, hjerte, bacon og svin så fint jeg kunne med min gode skarpe kniv.

Har du en hakker eller en foodprocessor så vil jeg være opmærksom på ikke at få det for fint. Jeg synes det er lækkert med en lidt grov teksttur.

Krydderierne og saltet fik en tur i morteren, og alt blandes i en skål. Kød, æg og fedt. Gåsefedt har den fordel at det altid er tyndtflydende i stuetempreratur.


Fyldes i en gåsefedtsmurt form, pyntes med et laurbærblad og bages ved 180* i vandbad i 1½ time med låg. Det sidste kvarter uden låg.

Jeg fik denne postejform, og to små til fryseren, husk blot at fryse dem rå.
God fornøjelse - min smagte - jeg kan ligeså godt sige det: himmelsk!
Og skulle du ikke have gåsefedt, brug andefedt eller spæk, og har du ikke råvildt, så brug svin eller kalv. Undlad ikke at forsøge dig, det er sjovt og smager helt anderledes end en købe...

tirsdag den 13. december 2011

en hurtig reste-morgenmad


Glædelig 14. december :-) Håber I havde en glædelig Luciadag? Jeg havde en lille rest hirsemorgengrød fra igår, alt for god til at smide væk. Den fik en af de gamle brune øko-bananer fra skraldeturen - rørt sammen med et æg og så to herlige klatkagepandekager til morgenmad.
Det var ligeså hurtigt som at lave grød, og en dejlig måde at få morgenmad på, på en kold og mørk og ret våd december dag.

fredag den 25. november 2011

Kartoffelkager


Sådan en kartoffelkage er supergod tilbehør og ligeledes super nem, og så er den en del af Stop spild af mad konceptet. Nem, hurtig, billige og godt for miljøet - hvad bedre?

Tag en rest kartoffelmos, som også har nogle gode stykker i sig. Rør med salt, peber og et æg. Måske også lidt ost, jeg havde en rest god gedeost, da jeg ikke tåler ko. Rør hurtig sammen og form til bøffer og på en bageplade, og pensel med olie. Giv dem 10 min ved forholdsvis høj varme - 220*

Spis til en god gryderet, eller lidt fisk.

Tips:
Husk at små rester ost kan bruges her, smid det ikke ud. Gem til sådan en lejlighed.
Også lidt cajennepeber er godt i.

onsdag den 9. november 2011

Lanmmeskank - langtidsbrasseret


Efterår kalder på kraft og varme - og det har lammeskanker når de sådan har stået på komfuret og hygget sig i timer. Det er sådan en ret som du bare sætter over og så passer den sig selv, og du ordner have, æbler, bager, gør rent eller læser i din nye kogebog.

ingredienser:
4 lammeskanker
2 gamle gulerødder
toppen af en selleri
5 laurbærblade
1 ds flåede tomater
kryderurter fra haven - jeg brugte timian, salvie og rosmarin
2 løg
½ hvidløg (der var 10 i mit)
1 porre, det hvide (resten brugte jeg til frokostens æggesalat)
1 pære
4 dadler
salt og peber

Sådan gjorde jeg:
Skankerne blev brunet og drysset med salt og peber
Grøntsagerne blev brunet, krydreurter og de flåede tomater fulgte efter, og kogende vand så det dækkede. Og så kogte det stille i 3 timer. (og en ekstra gør ikke noget)
Lammeskanker tages op, og det samme gør alle urterne, soves koges ind til en tyk galce og serveres til en skarp salat og en gang kartoffelmos.


Værsgo og spis:

tirsdag den 25. oktober 2011

Pizza - 2 hvid og en rød


Hjemmelavet pizza er en skøn ting - og så kan den faktisk blive ok sund.

Jeg brugte alt i alt:
1 ds flåede tomater
1 kartoffel
1 pærer
10 cm choriso pølse
2 løg
1 porre uden det grønne
5 tomater
en rest pesto af soltørrede tomater fra Fakta

gedeost fra Madmessen - læs Malou Klidmoster
blå ost fåreost en rest ægte Roquefort, øko og købt på Torvet
rosmarin
oregano
salvie

Sådan gjorde jeg:
en grov pizzadej med mel fra Falslev gård - se også Ninas blog

De flåede tomater drænede jeg i 10 min. og blandede de soltørrede tomatpasta i. Det blev brugt til de røde pizzaer.
Pizza skal have høj varme, så høj din ovn kan tage, har du en bagesten er de optimalt -det har jeg ikke, så jeg sørger for at bradepanden er død varm inden jeg lægger pizzaen på. Pizza dejen skal rulles så tyndt ud du kan, og fyldet skal begrænses mest muligt! Vigtigt!
I Italien er begrebet røde og hvide pizza vigtigt, en hvid pizza har ikke tomatsovs, og den er desværre ikke blevet en del af den danske madkultur.

Rød klassisk pizza:
tomatsovs
reven gedeost
chorisopølse i tynde skiver
løg
porre
tomater i skiver

hvid pizza m kartofler

reven gedeost
papirstynde skiver kartoffel duppet tørre
god olivenolie
rosmarinkviste


Hvid pizza med pærer og Roquefort
En meget klassisk hvid pizza, den er så elegant, at du ikke ønsker andet...
små klatter af Roquefort smøres ud på den tyndt udrulede pizza dej
pærere tyndt skåret
salvie
olivenolie
Jeg brugte 3 blade salvie, men vil nok vælger nogle flere næste gang.

Tips:
Pizza er en fremragende måde at spise rester på.

fredag den 7. oktober 2011

Let æblekage


Efteråret er over os, og efterår er lige med æbler. Jeg elsker æbler, i alle afskygninger. Jeg synes at æbler er gode i både det søde og det salte køkken. Æbler giver en dybde til mange retter - og så kan du skaffe rigtig mange æbler ganske gratis på denne årstid. Brug den mulighed. Vi er ved at finde ud af at gemme dem her hjemme hos os, så min far vil bygge en række kasser til mig.
Nå, men hvor alting er fik vi igår denne enkle og lækre lille ting.

Vi havde plukket nogle gode store æbler, som gav en fantastisk smuk og flot let grød. Jeg kogte den med en 1/4 stang vanilje.
Grøden havde jeg kogt tidligere på ugen og haft i køleskabet.

til 3 personer:
en lille håndfuld mandler
en lille håndfuld havregryn
1 lille spsk honning

rist mandlerne let, og dernæst havregrynene og smelt honningen på panden sammen med resten. Afkøl, læg æblegrøden i et fint glas, put mandelblandingen ovenpå - og nyd

lørdag den 1. oktober 2011

Risotto - øvelse gør mester


Risotto har fået en fast plads i vores husholdning, fordi det simpelthen er skøn restemad. En måde hvor vi bruger det allersidste af en øko-kylling. For sådan en jas er jo dyr, og en stor forskel på en konventionel kylling. Og er det ikke lidt underligt at en konventionel kan du få til 30 og en øko koster 130. Der er da noget helt galt. Vi kan få en øko kylling til at vare i 3-4 måltider til 2-3 personer. Tilbage til Risottoen. Jeg synes det var lidt svært, men har fået hjælp af Grøntsagspigen,



til 3 personer:
3 dl risotto ris
en rest kylling
en rest bacon eller anden saltet skinke - jeg havde fundet en stor en på meget nedsat i Føtex som vi har skåret op og frosset.
en stor håndfuld fint reven tør fåreost eller gedeost - for os som ikke tåler ko, ellers parmasan
bønner
så meget kyllingefond som risene kan trække, tror faktisk at det blev til lidt over 1 l
smør eller olie til at riste risene lidt i

smelt smørret og steg risene til de bliver klare med en lille hvid plet i midten.
hæld lidt fond på, og rør godt hele tiden. Risotto er rent zen, du må være nærværende og tilstede, og du rører mens du er.
gentag til risene er kogt og møre.
Vend bønnerne i med den sidste gang fond. Jeg har mange forskellige i min have, og havde snittet dem i passende stykker.
Vend kylling og lidt skinke i og varm igennem, vend den revne ost i

Server og nyd - risotto er som brød, det kræver øvelse og håndelag, så brug det tit i din madplan som restemad. Det er skønt, og mildt at børn også elsker det.

Tips:
Jeg har en kammerat som fortæller at hvis man er studerende eller på anden måde er sidst på ugen kan almindelige danske billige grødris bruges. Og jeg manglede faktisk lidt ris en dag og havde nogle gode grødris fra urtekram, og det blev overraskende godt.

fredag den 26. august 2011

En lækker svampesovs med kantareller

Vi havde ikke helt fået spist alle de kantareller, vi havde købt på torvet i sidste weekend. Lidt fjollet, for jeg elsker kantareller, og kan faktisk finde på rigtig meget at putte dem i. Men det har været en uge med udvalgs- og byrådsmøder og valg.Så det har været nap med tid og overskud til køkkenet.


Sådan gjorde jeg:
½ løg (jeg havde en lille rest fra en sildemad)
de tørrede kantareller som l¨i hjørnet af papirsposen fra torvet.
svitsede jeg i smør
2 tern fra den fond jeg lavede da jeg kalv sidst ude fra Bodil og Niels.
du kan også brug en terning, eller lidt godt fond på flaske.
kom i sammen med lidt balsamicoeddike


Det hele kogte lidt, og så kom jeg lidt soyafløde i. Men det er jo fordi jeg ikke kan spise mælk, så hvis du kan, så kan du bare bruge den rest fløde du har i hjørnet af køleskabet.
Det tog inden tid, og så har du en fornuftig brug af rester, ingen spild og du har pebet din fredagsmiddag gevaldigt op. Soyafløde har en fedt procent på 17, så det svare til almindelig cremefraise.

Jeg serverede sovsen til grøntsagspomfritter, (med de første rødbeder fra haven - mums) en hakkebøf og dampede bønner fra haven også.
Skønt herligt, og gennemført god måde at overholde 6 om dagen. Tror at du kan erstatte hakkebøffen med stegt kyllingebryst og måske også buffalowvinger ala "Grydesken"

tirsdag den 16. august 2011

Oksekødssuppe i en ruf

Hjemme hos os skal det sommetider gå lidt stærkt. Engang imellem kryber også jeg, over hvor gærdet er lavest og køber fastfood... engang imellem. Men jeg forsøger at have noget i baghånden, derfor denne suppe, for jeg synes egentlig ikke meget om det der fastfood.

Jeg havde fået nogle ben i vores sidste ombæring af ko, den havde jeg kogt fond og suppe på, som jeg har frosset et par portioner til en håndevending.

Altså:
en portion nedfrosset suppe
3 gulerødder
toppene af 4 løg (det gør ikke noget at de er lidt visne eller grimme)
frosne kød og melboller

Varm suppen op.
Vask og snit gulerødderne, vask løgtoppene, pil det yderst af. Snit det grimme væk. Du vil finde ud af at der underneden faktisk er temmelig meget fint grønt. Jeg havde både nogle toppe fra røde og gule løg, det gav en smuk forskellighed.
Kog gulerødderne i suppen i 4 min, varm løgtoppene og de frosne boller op. De må ikke koge. De tager ca 2 min.
Voila - du har fast food, bare en sund, nem og billig variant.

Ok - jeg brugte købe boller, men vil næste gang jeg har mig en køkkendag vil lave mine egne til fryseren.

onsdag den 29. juni 2011

jordbær sorbet

½ L vand
10 peberkorn
1 stang vanilje uden korn (vi brugte kornene igår - husk princippet om Stop spild af mad)
200 g sukker
ca 300 g (vi brugte resten fra jordbærene igår)
1 øko citron

giv vand, vaniljestang og peberkorn et opkog og køl af.
Fisk korn og stang op, riv citronskal og saft i.
Blend væsken og jordbærene og kør det i ismaskinen.

Herligt når Stop spild af mad bliver en lækker lille dessert...

Meyer laver den med hindbær, og koger dem op i lagen, og dobbelt op på sukker. Det lyder også lækkert, men jeg er ikke den store hindbærspiser. Endnu en god reklame for Meyers Almanak.