Noget om forhaver

Et par herlige blogs Grøntsagspigen og Kunster på Køkkenbordet har rejst debatten om forhaver. Hvordan er det de ser ud?
Jeg har skrevet et mere debatskabende indlæg her på min anden blog, den kan du læse hvis du har lyst. Her vil jeg blot fortælle lidt om hvorfor min forhave ser ud som den gør.

Min forhave er delt i to. En egentlig for-have, med et lille bitte stykke af en trekant, og så indgangen til kældertrappen og cykelskuret. Den lille trekant er nok det mest gennemgravede stykke jord på matriklen, for det var her jeg startede min viden om haver, og her jeg fandt ud af jeg ingen havde, da jeg startede. Her var der georginer de første år, og forårsløg. Der er stadig forårsløg, og folk stopper op og nyder blomsterne. Det gør mig rigtig glad at andre glædes. Det er sådant et lille stykke, dejligt overskueligt, og rart at komme over. Bedet er bestemt i sine farver af en gammel bonderose som fulgte med huset da vi købte det. En vidunderlig en af slagsen der dufter og får mange at stå et øjeblik i aftenskumringen og bare snuse indtryk. Det er et bed som er lykkedes. Der stadig rummer sivgræs eller hvad det nu hedder. Her er ingen skvalderkål, og bare rolig - det er der rigeligt andre steder..

Nu er her stauder som jeg har fået tusket mig til. Tak for det.

Egentlig er jeg jo egentlig enig med både Kunster på Køkkenbordets Nina og Grøntsagspigen Randi i, at vi ikke skal stresse vildt og sætte al vores energi i vores "front". Vi har brug for rolige og afslappede dage, både hverdage og weekender. Vi har brug for at det ikke altid er det der vender udad, som er det vigtigste. Jeg nyder at komme hjem gennem min mørke kølige forhave gang, der rummer mit elskede skyggebed. Her hvor skvalderkålen har overtaget, og katten tager sig et velfortjent hvil. Den korte indgang er rent zen. At komme hjem om aftenen, træt efter en ophedet politisk debat i byrådssalen, sætte sin cykel i cykelskuret og høre kattens kald når den vil vise sit musebytte. Bare indånde duften af have. Det er vidunderligt, og gør at man kan lægge alt det alt for alvorlige fra sig, og sove godt. Så man kan træffe ordentlige beslutninger for borgerne dagen efter.

Folk som anlægger betongange og massive kvadratmeter af fliser kender ikke denne glæde. Det er ikke tænkt som en løftet pegefinger, men mere en tanke at sende videre. Og jeg vil som Grøntsagspigen  ikke tale om nedsivning og biodivergens, på denne dejlige formiddag. Men blot tilbyde lidt morgenstemning fra min for-kælder-skyggebeds-gang. Det er Mille på havestolen, min gamle og født døve kat. En tidligere indekat, idag en jeg-bliver-i-haven-kat.

Og undskyld - det var ikke meningen at det skulle være så langt, dette indlæg.