søndag den 4. september 2011

DM i hotdog - Tivoli Friheden i Aarhus


Så var der DM i hotdog - først de seriøse "gourmet-hotdogs" præsenteret af navne som Wassim Hallal, Paul Cunningham og Michel Michaud, dernæst den mere folkelige del, hvor Nicolai Wammen og Lykke Friis dystede om at sælge flest af den mere traditionelle af slagsen. Hver af gourmet hotdog'sene kostede 100 kr, der gik ubeskåret til Røde Kors. Min far og jeg fik tre stk og delte pænt med hinanaden. Da vi bagefter skulle ind og se Søren Kragh-Jakobsens debutkoncert på hans nye turné, nåede vi desværre ikke Cunninghams vinder.

Ruths Hotel
Den første vi smagte var Michel Michauds udgave med hummerpølse, iransk safran âiloi, og strandkål. Jeg synes ikke helt den var afstemt nok, men den var smuk, med en utrolig flot farve sammensætning.





Frederikshøj Kro
Wassim havde kreeret en lækker sag, hvis bestanddele jeg desværre ikke opfattede. Den blev dog aldrig den store totaltoplevelse, da der var placeret en skive ost midt i, men klart min favorit alligevel.





Bistro Boheme
Per Thøstesen havde valgt en hot-duck, over temaet and i brød. En confit, en andepølse, lidt surt og noget sprødt. Den holdt, og ville klart have kunne stå distancen som en after-night i byen-dog. Udseendet var bare ikke helt oppe og ringe.
(fik desværre ikke et foto af hot-duck'en...)

2 kommentarer:

  1. Hej Camilla.

    Hyggeligt at møde dig - omend det blev ganske kort. Du må undskylde at jeg virkede så kort for hovedet, det var meget forvirrende med alle de mennesker.

    Jeg håber det er i orden at jeg låner dit billede af Wassim Hallals 'hotter'? Mit eget blev så dårligt.

    Håber vi ses d. 1/10 til MAD messen :-)

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  2. kære Malou
    Det var rigtig hyggeligt lige at se dig .-) live...
    Ja endelig. Jeg har vist lidt flere, prøver at sende dem senere, men skal ud i valgkampe snart.
    Vi ses til madmessen!
    Camilla

    SvarSlet