Jeg er ved at dø over at se de mange rækker med RoundUp - velvidende at det ryger direkte ned i vores grundvand. Hallo - hvad sker der lige? En mælkebøttefri have er ikke muligt uden kemi - og hvad så? Pyt. Ligenu lyser de dejligt gule op mod mig fra kanten af græsplænen.
Men bladlus - dem hader jeg! De er dumme og grimme og ødelægger både mine roser og mine frugttræer. Bliv væk! Så hvad gør man så når man nu nægter pure at bruge kemi og gå-væk-bladlus-på-flaske?
I min øko-selvforsyningsbog fandt jeg et herligt råd. Lav et afkog af planter som bladlus ikke kan fordrage, sprøjt det på. Jeg prøvede sidste år, og nu må jeg til den igen, for mit nye æbletræ er angrebet. Væk med sig.
I denne omgang har jeg brugt: rababerbladene (stænglerne kom i en rabarbercrumbel lavet på grillen) oregano, hvidløgstoppe og lidt mælkbøtteblomster.
Nu må vi se, sådan er det jo også... men gå væk bladlus - jeg gider jer ikke!
